top of page

Græsrodsfondens historie

Græsrodsfonden blev stiftet af Lise Lauritzen Loft i 1978. Fonden støtter fortrinsvis græsrodsinitiativer og folkelige bevægelser, der arbejder for ligeberettigelse, den demokratiske og folkelige debat, økologisk ligevægt, fælleseje af jord og mellemfolkelig forståelse på græsrodsplan.

Lise Lauritzen Loft (25. september 1936, - 26. december 2018) var en dansk kvindesagsforkæmper, filantrop og erhvervskvinde, datter af skibsreder Knud og Kirsten Lauritzen. Samtidig var hun en nøgleperson i Dannerhuset i København, der bistod voldsramte kvinder, hvor hun sad i bestyrelsen, ligesom hun var med i en række græsrodsbevægelser. Hun donerede en del af sin formue til Læger uden grænser, og var fredsvagt i Palæstina og støttede Fristaden Christiania.

 

Da hendes far, skibsreder Knud Lauritzen, døde i maj 1978, besluttede Lise Lauritzen Loft at bruge sin arv til at oprette Græsrodsfonden. Det skete d. 24. november samme år. Lise inviterede seks mennesker til at sidde i bestyrelsen; sin bror, skibsreder Ole Lauritzen, sin mand, haveriekspert Jim Loft, kriminolog Berl Kutchinsky, historiker Wilhelm von Rosen, forfatter og historiker Ebbe Kløvedal Reich og forfatter Susie Haxthausen. Siden har mange gode mennesker hjulpet fonden med bestyrelsesarbejdet. Formålet var oprindeligt lige så meget at lave en diskussionsklub som at uddele fondspenge. Arbejdet var ulønnet og medlemmerne skiftedes til at invitere hinanden til middag, og sådan foregår det stadigvæk.

Græsrodsfondens første uddeling var til Grevinde Danners stiftelse. Bestyrelsesmedlemmerne Ebbe Kløvedal og Susie Haxthausen tog en trappestige under armen og toget ind til Vesterport. Derfra gik de ned til Rådhuspladsen, hvor Dannerkvinderne var i gang med at samle penge ind til køb af ejendommen. Ebbe holdt stigen, Susie kravlede op på den og overrakte derfra en check på 50.000 kroner til de forsamlede kvinder. Nogle år senere havde besætterne forskanset sig i Allotria. Græsrodsfonden forærede dem en støvsuger og et meget stort antal toiletruller, for det var, hvad de havde ønsket sig – eller også var det, hvad vi tænkte, at de trængte allermest til.

 

I begyndelsen støttede Græsrodsfonden i det hele taget kollektiver, beboerforeninger og alternativt landbrug, ligesom Christiania fik meget støtte. Siden oprettedes lokalradioer over det ganske land, bl.a. ved Græsrodsfondens hjælp, kun for at uddø igen nogle år senere, da internettet begyndte at blomstre. Fredsbevægelser, tribunaler og senere flygtninge, har været vores kerneområder hele vejen. Og så er der alle de skæve projekter og individer, som Græsrodsfonden altid har holdt af at støtte, nogle gange selv om de ikke rigtig var dækket af fondens formål.

  • Facebook
bottom of page